Det mener VIP-fællestillidsmand Henrik Prebensen
Danmarks største samling af begavede kværulanter må se at finde ud af hvad der egentlig er at kværulere over, dernæst finde ud af hvad vi gør ved det, lyder opfordringen i dette interview med Henrik Prebensen
Hvorfor skal vi have HUM21?
- Det skal vi fordi det 21. århundrede for universiteterne er begyndt med en uhørt udefra kommende indblanding i universiteternes indre anliggender fra politikeres og erhvervsorganisationers side. Masterplanen er udviklet og beskrevet i CO-Industris og Dansk Industris snart herostratisk berømte pjece fra 2001: Fra forskning til faktura. Den blev præsenteret i offentligheden med udtalelser som: "Universiteterne må lære at tænke i forretningsbaner", (DI's formand), eller "Forskning er for vigtigt for det danske samfund til at overlade det til forskerne" (CO-Industris formand).
- Ser vi 10-15 år frem, kan vi ikke blive ved med at opretholde vores velfærdssamfund, med mindre vi vil investere i viden, og så er vi nødt til at investere i universiteterne, hører man fra erhvervsfolk som Asger Aamund. Det pres universitetskulturen er sat under, har manifesteret sig i universitetsloven fra 2003, fusionsprojektet fra 2006, udviklingskontrakter hvis mantra er konkurrenceudsættelse og kvalitetsforbedring. Det sætter også humaniora under pres. Vi er pludselig blevet små i forhold til det ny KU, og vi har svært ved at leve op til den forretningstankegang. Måske heller ikke lyst til det.
- Vi er simpelthen nødt til at standse op et øjeblik og prøve i fællesskab at finde et fast sted for egne ben at stå på i den malstrøm. Ellers vælter vi omkuld. Vi er nødt til at diskutere humanioras fremtid med henblik på at få en afklaring af vores egne mål, vores inderste natur og kvaliteterne i den kultur vi udøver, en fokusering på de væsentligste sider af vores virke, en prioritering af vores aktiviteter og ikke mindst overvejelser over hvilke ressourcer vi kan råde over og vil stille til rådighed for vores prioriteter.
Hvem er målgruppen for HUM21?
- I første omgang er det alle de ansatte ved Det Humanistiske Fakultet som i fællesskab skal bære humaniora videre i det 21. århundrede og i videst muligt omfang opnå en fælles bevidsthed og gerne en enighed om netop fokus, prioriteringer og ressourcebrug.
- Fakultetssamarbejdsudvalget har så søgt om penge i SCKK, Statens Center for Kompetence og Kvalitetsudvikling, som blev etableret i 1999 som en del af overenskomsten på det statslige område med henblik på at støtte initiativer til kompetenceudvikling, omstilling og kvalitet. De penge er sådan set lønmodtagernes overenskomstpenge og skal sikre at de ikke mister kvalifikationer i forhold til arbejdslivet. Det er en del af den så aktuelle danske model. Så det er klart lønmodtagerne på KU der er målgruppe - og som selv betaler gildet. Hvis ikke vi kan finde på initiativer hvor de penge kommer os selv til gode, så bliver de bare brugt af nogle andre.
Er det ledelsens projekt eller de ansattes?
- Jeg ved ikke om det er rimeligt at opstille den skelnen her. Det er de ansattes projekt, ja, men ledelsen er jo også ansat! Det er som jeg har sagt et fællesskab. Det kan måske i nogles øren lyde helt korporatistisk. Men det er nu ikke rimeligt. Selvfølgelig har ledelse og "menige ansatte" i nogle henseender forskellige interesser og derfor konflikter. Men i andre henseender er vi helt oplagt i samme båd - den båd der hedder humaniora - og har fælles interesser i at definere os klart i forhold til det omgivende universitet og det omgivende samfund og i netop afklaring, fokus, prioritering og allokering af de ressourcer vi får fra dette samfund, og som vi skal skaffe os flest muligt af fra det omgivende universitet.
Er der særlige grunde til at der er brug for projektet?
- Ja, for fanden da - vi kan da ikke bare overlade banen til den ny DI-formand, Henning Dyremose, CO-Industris formand, Thorkild E. Jensen, eller Ny Alliances grå eminence, Asger Aamund. For slet ikke at tale om Sander og VTU's embedsmænd. Vi må styrke os gennem selvbesindelse, og det er der projektet skal hjælpe på vej. Men nu har jeg talt meget om det overordnede. Djævelen sidder som bekendt i detaljen.
- Det projektgruppen håber, er at der med HUM21 skabes gode rammer for at mobilisere alle ansattes konstruktive fantasi, så vi kan skaffe os et bedre afsæt til det 21. århundrede end det som politikere og erhvervsfolk hidtil har lagt op til. Vi har nogle værdier vi skal stå ved. Og til den vedståen skal vi skaffe os de bedste redskaber. En tidligere prodekan betegnede fakultetets ansatte som Danmarks største samling af begavede kværulanter. Lad os nu bruge begavelsen til at finde ud af hvad der egentlig er at kværulere over, og dernæst til at finde ud af hvad vi så gør ved det.
Skrevet af Rie Kjær Poulsen (rie@humanist.ku.dk), februar 2008.